KNIVTEST: Cudeman 333-L

I denne uge er den spanske Cudeman foldekniv 333-L  blevet testet og vurderet.

Cudeman har formået at fremstille en foldekniv med lås, der ikke blot er fremstillet i et lækkert materiale(oliventræ eller presswood), men som også er ergonomisk og god at anvende.

Foldekniven og dens flotte udseende i oliventræ eller presswood, giver følelsen af, at prisen på kniven er høj, men det er ikke tilfældet, da man kan købe kniven for omkring 329 kr. alt efter, hvilken forhandler man vælger.

Cudeman har ry for at fremstille kvalitetsknive, hvilket også er tilfældet med Cudeman 333-L. Med denne foldekniv er man sikret en kniv med en lang levetid og som er let at anvende.

Dog kræver kniven en del vedligeholdelse, hvis man vel og mærke vil sikre sig en lang levetid. Vedligeholdelse er noget  man sjældent kan komme udenom, når man vælger et knivblad i rustfrit stål. Mange tænker, inklusiv mig selv, hvorfor kræver et knivblad af rustfrit stål, så megen vedligeholdelse? Men selvom kniven er fremstillet i et kraftigt materiale, så kræver det endnu én gang megen vedligeholdelse, hvis kniven skal holde længere tid ude i naturen. Knivbladene af rustfrit stål kræver, at man tager sig tid til at anvende en slibesten, for at bladet ikke bliver slidt ned.

Cudeman har placeret et diskret fingerstop på knivens håndtag, hvilket sikre os mod uheld. Det er for mange producenter besværligt at integrere sådan et fingerstop, men det formår Cudeman hver gang.

Med en bladlængde på 80 mm og en totallængde på 185 mm har foldekniven en fornuftig størrelse og kan, alt andet lige, betegnes som en allround-kniv. Desuden kan man ikke direkte sige, at kniven har en dissideret målgruppe, men den passer til de fleste.

Cudeman 5240.695 foldekniv af oliventræ

Cudeman 333-L foldekniv af oliventræ, alle funktioner vises på billedet.

Cudeman 5240.695 - Alle Funktioner

Cudeman 333-L foldekniv af oliventræ, alle funktioner vises på billedet.

Cudeman 5240.695 foldekniv af oliventræ, sammefoldet.

Cudeman 333-L foldekniv af oliventræ, sammefoldet.

Fordele og ulemper:

Fordele:

  • Smukt udført
  • Ergonomisk og komfortabelt håndtag
  • Fingergreb og diskret fingerstop
  • God at anvende
  • Bred målgruppe – passer til de fleste

Ulemper:

  • Meget vedligeholdelse
Cudeman PW foldekniv, presswood - Alle funktioner.

Cudeman PW foldekniv af presswood, alle funktioner vises på billedet.

Cudeman PW mørk - Alle funktioner

Cudeman PW foldekniv af presswood, alle funktioner vises på billedet.

Cudeman PW mørk - foldet

Cudeman PW mørk – sammenfoldet.

Konklusion:

Jeg er selv stor tilhænger af Cudemans knive og denne foldekniv har især vundet mit hjerte. For ikke nok med, at den er smukt udført i lækre materialer, så er den derforuden ergonomisk og komfortabel at holde i hånden. Med denne kniv i hånden får man en følelse af kontrol over kniven men også over det man skærer i. Dog kan den megen vedligeholdelse, der er forbundet med købet af denne type knive, godt afholde en for at vælge netop en Cudeman og det er desværre også grunden til, at denne kniv ikke får 5 ud af 5 knive. Men på grund af, at man, fra starten, får følelsen af kvalitet og sikkerhed vil jeg give Cudeman foldekniven 4 ud af 5 knive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *